Få lidt lir til din iPhone

Ny IPhone applikation. Karolines Kogebog til Iphone er nu kommet til Danmark. Er du indehaver af en iPhone, så er aftensmaden reddet! Opskrifterne kan hentes kvit og frit sammen med billeder, indkøbsliste og ernæringsindhold.

Karoline på facebook kan du finde ved at trykke på billedet.

Poulsen: Bliver i Juve

29-årige Christian Poulsen er blevet rygtet til Nordtyskland, men han fastholder, at han vil blive i Italien og Juventus.

Torino-avisen Tuttosport skrev fredag, at Hamburger SV ville hente den danske landsholdsspiller fra Juventus.

Relaterede artiklerMister AGF er dødByder sig til for OlsenLaudrup tæt på nyt jobSilkeborg søger forstærkningLaudrup mod LaudrupDet er dog et rygte, som ifølge Christian Poulsen ikke har ret meget på sig:

- Okay? lyder den første spørgende kommentar, da sporten.dk forholder ham skriverierne i den italienske avis.

- Tuttosport har sendt mig til rigtig mange klubber, så det har jeg ikke de store kommentarer til, siger Christian Poulsen.

Er det sådan, at du ligefrem kan afvise, at Hamburg skulle være en mulighed?

- Generelt gider jeg ikke sige hverken det ene eller andet, og jeg tænker ikke på så meget andet end ferie. Jeg vil gerne blive i Juventus, og jeg ser frem mod den nye sæson. Jeg går ud fra, at jeg skal tilbage til Italien. Jeg har ingen planer om at skulle skifte igen nu her, siger Christian Poulsen til sporten.dk.

Men en ting er Christian Poulsens planer, noget andet er Juventus’ idéer for den kommende sæson.

I slutningen af den forgange sæson blev Claudio Ranieri, der hentede Christian Poulsen til klubben fra spanske Sevilla sidste sommer, fyret, og Ciro Ferrara overtog i de sidste to ligakampe.

I de to kampe blev Christian Poulsen kun brugt i en halv times tid i den første, mens han i den anden slet ikke kom på banen.

Christian Poulsen bekymrer sig dog ikke over, at han nu skal prøve at kæmpe sig til en stamplads under en anden træner, end den, der hentede ham.

- Nej, sådan er gamet. Når man skriver med en klub, ved man jo godt, at træneren ofte er udsat. Specielt i en klub som Juventus, hvor der er store forventninger til, at man skal vinde det hele. Sådan er gamet, og det har jeg ikke noget problem med, siger Christian Poulsen, der ser frem til at revanchere sig ovenpå en skadesplaget sæson.

- Jeg ser da frem mod næste sæson, og jeg håber, at jeg kan undgå skader og få et godt år, hvor jeg kan spille mig ind på holdet. Men lige nu fokuserer jeg bare på at holde ferie og tænke på noget andet end fodbold.

Svenskerne elsker røde danske pølser

Mens danskerne fravælger pølsevognene, skyder de op i hobetal i Sverige, hvor især røde pølser går som varmt brød.

Bosse Svensson bestiller frokost ved Malmøs Centralstation. – Foto: Niels Christensen

Mats Esbjörnsson nyder en ristet under de trendy lamper i Pølsemannens nye café i Jägersrocentret. I Midten. – Foto: Niels Christensen

Kajsa på snart to år foretrækker danske pølser. – Foto: Niels Christensen

Pølsemann

• Den første svenske pølsevogn efter dansk forbillede blev opstillet i Malmø i 1986. Først i 1993 blev røde pølser tilladt i Sverige efter pres fra statsminister Poul Nyrup Rasmussen (tv.), der fejrede tilladelsen ved at dele en pølse med sin svenske modpart, Carl Bildt.
• Konceptet Pølsemannen er en franchisekæde ganske som McDonald’s og 7-Eleven. Det betyder, at franchisetagerne køber retten til at bruge konceptet mod at følge det til punkt og prikke. Konceptet er ejet af danske Tulip.
• Pølsemannen har i dag salgssteder i 25 svenske byer. Halvdelen er indendørs caféer, der også sælger sandwich, kaffe og salat. I alt sælger kæden 3,7 mio. pølser om året, og den omsætter for 80 mio. svenske kroner.

 

Den eneste forskel er udtalen.

Den er til gengæld også noget mere eksotisk end på Rådhuspladsen i København.

Susan Petterson beder på syngende skånsk om en »rrrrööd pölse mæ brrröödd« for at stille den lille sult foran Centralstationen i Malmø.

Kort efter ligger én af slagsen i en papbakke foran hende med det velkendte rød-gule tilbehør og en dynge ristede løg.

»De røde er helt klart mine favoritter. Men jeg spiser her altså ikke hver dag«, siger hun undskyldende og tygger færdigt.

Der er hele tiden sultne kunder
Selv om regnen vælter ned denne formiddag, får pølserne ikke lov til at ligge længe i kogevandet i Peter Bengtssons pølsevogn.

Der er hele tiden sultne kunder, der møver sig i ly under halvtaget.

»Det her er faktisk en rigtig dårlig dag. Hvis solen havde skinnet, havde vi haft meget mere at lave«, siger Peter Bengtsson i dampen inde bag ruden.

Han er en af hovedpersonerne i intet mindre end et dansk eksporteventyr. Under navnet Pølsemannen er danske pølsevogne nemlig skudt op i stort tal på den anden side af Øresund de seneste år.

Danskerne vælger pølsen fra
I 2000 havde den danskejede franchisekæde 35 salgssteder – i dag er antallet 55, næsten 60 procent flere.

Omsætningen er steget fra 50 til 80 millioner svenske kroner. Vel at mærke i en periode, hvor danskerne selv i stor stil har valgt pølsevognen fra: På ti år er antallet af pølsevogne i det danske gadebillede faldet fra over 600 til under 100, fortæller Jens Wang Jensen, salgschef i danske Tulip, der ejer konceptet Pølsemannen:

»Svenskerne er vilde med danske pølser. De synes, de smager af mere, og at kvaliteten er bedre end de svenske. Svenske pølser smager jo ikke af noget. Derfor er det vigtigt at signalere, at Pølsemannen er dansk«, siger han.

Pølser uden rejesalat
Dét kan ingen svensker være i tvivl om: Selv ’ø’et’ er bibeholdt på de røde skilte, og i modsætning til de svenske gadekøkkener, der primært sælger hotdogs, serveres Pølsemannens pølser på dansk maner: i papbakke med ristede løg og sød dansk ketchup. Og for guds skyld uden den fede rejesalat, som nogle svenskere på Göteborg-egnen klatter på hotdoggen.

»Men man kan stadig godt få kartoffelmos til. Det holder vi meget af herovre«, siger svenske Pero Kraljevic, der er franchiseansvarlig for kæden.

Og svenskerne har taget de danske pølser til sig. En af dem er Linda Arvidsson, der er ude at shoppe i Jägersrocentret nær Malmø. Hun har netop serveret en udskåret grillpølse for datteren Kajsa på snart to år, der sultent guffer stykkerne i sig fra sin plads i indkøbsvognen.

»Jeg er nu egentlig ikke så vild med pølser. Hverken svenske eller danske. Men Kajsa foretrækker helt klart de danske«, siger hun med et grin.

»For os svenskere er danske pølser noget eksotisk. Da jeg var barn, tog mine forældre mig med på tur til København, og så var det altid en tradition, at man skulle have røde pølser«, fortæller hun.

Svenskerne kan godt lige røde pølser
Robert Lynard, der netop har købt to franske hotdogs til børnene Måns og Disa, er også til rød-hvide pølser:

»De danske smager bare bedre. Der er mere kød i«, siger Robert, der besøger Pølsemannen i centret »en gang om ugen«.

Noget tyder endda på, at svenskernes pølsesmag er blevet endnu mere dansk end danskernes.

40 procent af alle de pølser, Pølsemannen serverer, er nemlig de røde af slagsen. Ifølge Jens Wang Jensen gælder det kun 15-20 procent i Danmark.

En stribe nye ‘pølsecafeer
Og i modsætning til Danmark, hvor pølsevogne ofte ligger nederst i fastfoodens statushierarki, forsøger Pølsemannen i Sverige at tage prestige-konkurrencen op med burgerkæderne og pizzeriaerne.

En stribe nye ’pølsecafeer’ i de svenske storcentre er således indrettet med designerlamper, kunstnerisk tapet og trendy møbler, og Pølsemannen ligger nu på en femteplads over de mest kendte fastfood-brands i Sverige.

Netop det stramme forretningskoncept med smarte caféer, rene vogne samt ens menuer er ifølge Jens Wang Jensen en af forklaringerne på succesen. Hvis franchisetagerne ikke følger konceptet, ryger de ud af kæden. Sådan er det ikke i Danmark, hvor næsten alle pølsevogne drives forskelligt af uafhængige pølsemænd.

»Det er vigtigt at signalere, at Pølsemannen ikke er et lavstatusprodukt. At her er rent og ordentligt og gerne også lidt trendy«, fortæller han.

Det har ellers ikke været en dans på røde pølser for Pølsemannen, siden de to idémænd skabte konceptet først i 80’erne. Den rebelske danske pølsevogn har ad flere omgange været en torn i øjet på det strikse svenske system – og dermed på en måde indirekte symboliseret mentalitetsforskellen på tværs af Øresund.

Nyrup vandt pølsekrigen
Dengang krævede det flere års tovtrækkerier med myndighederne, før det overhovedet blev tilladt at sælge mad fra en vogn. Og da tilladelsen endelig kom, og den første pølse i 1986 kunne langes over disken på Södra Promenaden i Malmø, var det uden røde pølser på menukortet. De var forbudt på grund af farvestoffet.

Først efter endnu flere års kamp – og politisk pres fra selveste statsminister Poul Nyrup Rasmussen – blev den røde pølse sælgelig i Sverige i 1993. Aftalen med Nyrups svenske modpart, Carl Bildt, blev fejret med en håndpølse, da de to statsministre mødtes i Norge.

»Det var en gigantisk sejr for os«, husker Pero Kraljevic.

Den dag i dag er Pølsemannen stadig genstand for hidsig debat. Nu i Stockholm, hvor bystyret vil fjerne pølsevognen på det fashionable torv Karlaplan. Det har fået to medlemmer af Rigsdagen til at gå på barrikaderne for Pølsemannen og indsamle underskrifter. Det er foreløbig blevet til mange hundrede.

Men selv hvis Karlaplan skulle miste sin pølsevogn, er der masser af andre byer at erobre, fortæller Jens Wang Jensen.

»Vi mangler jo hele Nordsverige. Det er måske for koldt til pølsevogne, men så må vi ind i storcentrene. Og så skal vi også lære svenskerne at spise bøfsandwich. Med bløde løg. Ligesom i Danmark«.